Volvo installerer AXXOS OEE i ny fabrik

AXXOS – en del af API Maintenance Systems Group – har indgået en aftale med Volvo Cars (Volvo) omkring implementering af produktionsovervågningssystemet, AXXOS OEE i Volvos nye produktionsanlæg i Torslanda, Sverige. Aftalen omfatter overvågning af produktionen i et netværk med omkring 400 produktionsenheder og er i øjeblikket den største enkeltordre for AXXOS.

Volvo installerer AXXOS OEE i ny fabrik

Volvo valgte AXXOS OEE efter omhyggelig evaluering af syv konkurrerende systemer, og efter en vellykket pilot-installation i et område på fabrikken.

“I forhold til de andre systemer vi kiggede på, så tilbyder AXXOS OEE en mere komplet løsning til vores krav til indbyggede funktionaliteter, hvilket giver os “bedste praksis”. Vi ønsker at bruge vores tid på optimeringer af produktionen, og ikke på at specificere og udvikle it-løsninger, “siger Agron Basha, projektleder, Volvo Car Corporation.

“AXXOS OEE identificerer sort på hvidt, hvor vi har problemer og viser samtidig, hvad problemerne består i og af. Det hjælper os med at kunne prioritere. Vi kommer til at kunne indsamle data, der letter beslutningsprocessen om, hvilken retning vi skal arbejde hen imod, og hvor vi får mest ud af vores investeringer”, fortsætter Agron Basha.

Den top moderne fabrik i Torslanda fremstiller den nye XC90 model.

“Den nye XC90 er en markedssucces og Volvo bruger næsten al tid på at fremstille biler. AXXOS OEE bliver et vigtigt redskab i Volvos optimeringsstrategi og vil være i stand til at identificere og kortlægge flaskehalse tidligt”, siger Johan Junvik, Key Account Manager, AXXOS Industrial Systems.

Aftalen omfatter AXXOS OEE og AXXOS Analyze, der gør det nemt og hurtigt at analysere indsamlede oplysninger til at identificere optimerings potentialer i organisationen. AXXOS OEE Mobile giver Volvos medarbejdere adgang til produktionsovervågningssystemet direkte fra deres mobiltelefoner eller tablets.

 

Om AXXOS Industrial Systems
AXXOS har leveret systemer til overvågning af produktionen, AXXOS OEE i næsten 20 år. Vi hjælper kunder med at strømline deres produktion ved at pakke vores erfaring i OEE-systemer, LEAN-uddannelse og coaching i optimering.

Om AXXOS OEE
AXXOS OEE måler vigtige KPI’er såsom OEE værdi, set-up tider, cyklustider osv. AXXOS Visualize gør det nemt at vise aktuel produktionsstatus i realtid. Med AXXOS Analyze er det nemt og hurtigt at analysere data og få vist potentialet for optimering af driften.

Presse billeder i Volvo Cars Newsroom

https://www.media.volvocars.com/image/low/155406/9_9/10?i=1

https://www.media.volvocars.com/image/low/203185/9_9/10?i=1

https://www.media.volvocars.com/image/low/203182/9_9/10?i=1